Dette indbydende værk følger Københavns lufthavn landets største arbejdsplads gennem 75 år. Man følger udviklingen i bygninger, de nye fly, ulykkerne, den voksende trafik og de skiftende hovedpersoner gennem besættelsen op til passagerboomet efter krigen plus Saltholmvisionen og omdannelsen til aktieselskab i 1990/91. Der kobles flittigt til det politiske spil og samfundsudviklingen. Nogle kapitler er spækket med virksomheds-, person- og økonomistof, men der er også fine historiske kapitler af mere bred interesse og et kapitel om design/kunst plus et om lufthavnens fodfolk, hvor vi følger f.eks. rengøringsfolk, gartnere og sikkerhedsarbejdere. Ill. består af professionelle fotos af personer, fly og bygninger indbydende og atmosfærefyldte til det lækre og meget velfungerende i bogens ramme. Fremstillingen er desværre mange steder især i kapitlerne med den nyere udvikling bl.a. pga. de mange indbyggede interviews noget ujævnt og løst disponeret med tendens til at fordybe sig i mange ofte personcentrerede detaljer. Disse kapitler, som også rummer det mest koncentrerede virksomhedsstof, vil dog kunne fravælges. Forfatteren har tidl. skrevet bøger om kendte danske erhvervsfolk. Med lidt smallere indfaldsvinkel til emnet men for en bredere målgruppe findes Belmark: Mayday Kastrup - vi styrter (99/28).