Interviewbog, hvor en række danske topledere fortæller, hvordan og hvorfor de bruger skønlitteratur som mentalt brændstof i deres udvikling som ledere. Inspiration til ledere på alle niveauer.
Mikkel Fønskov og Anders Magelund interviewer 9 topledere og 1 forfatter. Bogen fortæller om en ny måde for ledere at søge inspiration på: Ikke ved at læse endnu en tyk managementbog, men ved at læse skønlitteratur, du kan spejle dit liv og din ledelse i. Bogen er i tre dele. Første del hedder "Til MUS med Karen Blixen" og har fokus på, hvordan læsningen af skønlitteratur styrker en leders empati. Anden del har overskriften "Lykke-Per som erhvervscoach" og tredje del hedder "På åbent hav med Odysseus & Co". De ni danske ledere i bogen er: Tidligere forsvarschef Knud Bartels, erhvervslederne Marianne Dahl, André Rogaczewski og Henrik Mulvad, statsminister Mette Frederiksen, Margrethe Vestager, forlagschef Morten Hesseldahl, chefredaktør Christian Jensen og AC-direktør Signe Sunesen. Forfatteren Hanne Vibeke-Holst er med som ekstra-interview.
Spændende og inspirerende interview-bog om skønlitteraturens forunderlige kraft, som det selvfølgelig også at givtig at dykke ned i som leder.
Anderledes inspiration for ledere findes fx også her Ledelse med visdom : spirituelt baseret lederskab i virksomheder : mød 29 topledere fra 15 lande i seks verdensdele.