"Der er tale om godt og gedigent håndværk. Numre spillet af kompetente folk, og jeg er ikke i tvivl om, at de mener det - det bliver blot fra tid til anden en kende for pænt og velpoleret. Når det sker, pænheden indtræder, så ryger interessen som oftest og det er svært, for alvor, at lade sig begejstre. Det kan høres, at de to hovedmænd i bandet - Dánjal á Neystabø og Kim Rafael Nyberg har en baggrund på konservatoriet, det skal ikke forståes som om, at har man det, så bliver musikken automatisk kedelig eller velfriseret. Men i dette tilfælde gør den! Tekstmæssigt er der tale om filosofiske livsbetragtninger, hvor der endda også rodes lidt politik ind i sangene, uden det dog antager form af protestsange".