Books / fiction / roman

Titanic ændrede hendes liv : en roman baseret på virkelige hændelser


Description


Biografisk roman om Nielsine, en ung fynsk kvinde, som overlever Titanics forlis, mens hendes familiemedlemmer omkommer. Hun vender hjem til Danmark, bliver gift og får børn. Men uden at gøre noget væsen af det bærer hun sorgen og tabet med sig videre gennem livet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Dec. 2011

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 23. Dec. 2011

Denne bog er selvfølgelig til Titanic-interesserede, men vinklen gør den nok så velegnet til læsere af romaner om livet på landet i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet.

Romanen fortæller om Nielsine, en 19-årig fynsk pige, der i april 1912 rejser med Titanic sammen med sin forlovede, en bror og en onkel. Nielsine overlever som den eneste af de fire. Det præger hende hele livet med mareridt og skyldfølelse, især lider hun under, at katastrofen bliver fortiet. Men hun kæmper sig tilbage til et nogenlunde normalt liv, bliver gift, får børn og driver et lille landbrug sammen med ægtefællen. Romanen er skrevet i et letlæst sprog og har god spændingsopbygning. Den giver et godt tidsbillede og har en fin persontegning, især af Nielsine og hendes traumer efter katastrofen sammen med en pragmatisk livsholdning: Man siger ikke nej tak til livet, når man får det foræret. Sprogligt halter romanen. Der er en del korrektur- og sprogfejl, kommateringen er så alternativ, at det forstyrrer, og sproget savner variation. Romanen bygger på virkelige hændelser. Forfatterens oldemor overlevede Titanics forlis, mens hendes onkel, bror og forlovede omkom. Det er Gitte Olsens (f. 1964) debut.

Der er skrevet mange bøger om Titanic, både skøn og fag. Michael Müllers Danskerne på Titanic, 2011, er en fagbog, men fortæller om nogle af de samme skæbner.

Biografisk roman om ung dansk kvinde, som overlever Titanic. Fin skildring af levevilkår for 100 år siden. God fortælling, mange sprogfejl.