To æg, fire blommer og andre ordstykker

Novellesamlingen her er Lean Nielsens anden efter prosadebutten med Ned ad trappen ud på gaden i 1982. Hvad angår temaet i bogens syv noveller er stoffet det samme som også kendetegner LNs lyrik: om mennesker på samfundets bund, om arbejdsløshed, druk, ensomhed og forlist kærlighed. LN skildrer illusionsløst mennesker og miljøer på det Vesterbro han kender så godt, men også med et varmt og hudløst blik for de menneskelige ressourcer i kampen for at overleve og drømmen om et andet og bedre liv. Novellernes jeg-fortæler er næsten uden undtagelse identisk med forfatteren selv, som i enestående grad er solidarisk, med sine personer og med stor evne til at lytte sig ind på dem. Denne styrke er imidlertid også historiernes svaghed - som noveller betragtet. De udfolder sig for det meste i en slentrende, associerende gangart og samler sig sjældent i pointerede forløb og afrundede portrætter, men bliver i det antydende og anekdotiske. LNs udtryksform er udpræget lyrisk i kraft af dentætte identifikation med stoffet. De længere prosa-forløb stiller krav om sammenhæng og overblik som han ikke magter fuldt ud, men på det helt elementære plan besidder historierne nogle kvaliteter som griber læseren umiddelbart i kraft af autenticitet og medmenneskelighed.

Read the full assessment

Novellesamlingen her er Lean Nielsens anden efter prosadebutten med Ned ad trappen ud på gaden i 1982. Hvad angår temaet i bogens syv noveller er stoffet det samme som også kendetegner LNslyrik: om mennesker på samfundets bund, om arbejdsløshed, druk, ensomhed og forlist kærlighed. LN skildrer illusionsløst mennesker og miljøer på det Vesterbro han kender så godt, men også med etvarmt og hudløst blik for de menneskelige ressourcer i kampen for at overleve og drømmen om et andet og bedre liv. Novellernes jeg-fortæller er næsten uden undtagelse identisk med forfatteren selv,som i enestående grad er solidarisk med sine personer og med stor evne til at lytte sig ind på dem. Denne styrke er imidlertid også historiernes svaghed - som noveller betragtet. De udfolder sigfor det meste i en slentrende, associerende gangart og samler sig sjældent i pointerede forløb og afrundede portrætter, men bliver i det antydende og anekdotiske. LNs udtryksform er udpræget lyriski kraft af den tætteidentifikation med stoffet. De længere prosa-forløb stiller krav om sammenhæng og overblik som han ikke magter fuldt ud, men på det helt elementære plan besidder historiernenogle kvaliteter som griber læseren umiddelbart i kraft af autenticitet og medmenneskelighed.

Read the full assessment