Tofslen og Vifslen er på besøg hos Mumitroldene. De har en taske med som indeholder noget helt særligt. Noget som Murren gerne vil have fat i. Billedbog for 4-8-årige.
De to små væsner Tofslen og Vifslen kommer til Mumidalen en tidlig morgen, og fordi de har noget særligt i deres taske, som Murren er meget interesseret i, så er Murren fulgt efter dem. Mumitroldene prøver, uden held, at finde ud af hvad der er i tasken og hjælpe med at løse problemet. Mumimor får en ide og forærer Troldkarlens magiske hat til Murren, som derefter forsvinder igen. Historien er baseret på en fortælling fra Tove Janssons bøger om Mumitrolden og er her udgivet som billedbog.
En fantasifuld og underfundig historie fra Mumitroldenes finurlige univers. Billederne er en blanding af sort-hvide stregtegninger og helsides varme farveillustrationer. En smuk historie om hjælpsomhed og om at have tillid til hinanden. Historien er både charmerende og sød, men rummer også elementer af noget uhyggeligt, fx da Murren ankommer til dalen om natten og får sommerens varme til at forsvinde.
Historien "Tofslen og Vifslen" findes også i bogen: Den store mumibog, men i en længere udgave og med et større persongalleri. En anden gendigtning af Tove Janssons fortællinger udgivet som billedbog er Mumitrolden og dragenDen store MumibogMumitrolden og dragenHistorien "Tofslen og Vifslen" findes også i bogen: Den store mumibog, men i en længere udgave og med et større persongalleri. En anden gendigtning af Tove Janssons fortællinger udgivet som billedbog er .