Books / fiction / roman

Tom Ripleys protegé : kriminalroman


Description


Krimi. Tom Ripley lever tilfreds i sin sydfranske velhaveridyl, da han opsøges af en ung amerikaner, Frank, der åbenbart er flygtet fra noget voldsomt i sin amerikanske velhaverfamilie. Kan Ripley lære Frank, at man godt kan leve videre efter voldsomme omvæltninger?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. June 2010

By

By

Beth Høst

d. 9. June 2010

Allerede her ved 1. danske udgave, må denne bog placeres blandt "nyklassikerne", idet den er et ikke tidligere oversat 4. bind af krimiserien om Tom Ripleys talenter. Derfor henvender den sig nok ikke til de læsere, der ønsker en gang effektiv spænding, men nærmere til nogen, der interesserer sig for klassiske forfattere.

Tom Ripley er nu bosat i Frankrig med sin smukke franske og rige hustru. Læserne fulgte Ripley gennem 4 bøger, hvor han skruppelløst myrdede og svindlede sig gennem tilværelsen. Senest er Tom Ripleys talent (nr. 1) udkommet i 2000. Som i bind 5 (Tom Ripley under vand), hvor udefra kommende truede Ripleys uforstyrrede liv, kommer i denne sidste historie en ung knægt ind på livet af ham. Frank er flygtet til Frankrig fra noget voldsomt i sin velhavende familie i USA, og Ripley tager ham under sine vinger. Undervejs bliver Frank kidnappet, og Ripley får både fat i drengen og leverer tilmed løsesummen tilbage. Historiens pointe er dilemmaet mellem skyld og overlevelse. Fortællesproget er iøvrigt uventet kantet.

Nye læsere kan ikke begynde her! Fra min læservinkel er det afgørende at kende eller "kende til" de foregående 4 bøger for at kunne følge Ripleys bevæggrunde, for at det hele kan blive troværdigt.

Figuren "Tom Ripley" er jo en litterær institution, så denne bog skal stå ved siden af de andre, men jeg blev ikke fanget af fortællingen.