Books / fiction / graphic novels

Tone og kampen for CV'et


Description


Tegneserie - graphic novel. Kvinden Tone har lav selvtillid men ønsker at være en del af den succesfulde elite. Men en dag bliver Tone fyret og det vender op og ned på Tones liv, da hun på ny skal finde sig selv på arbejdsmarkedet.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 2. Nov. 2018

By

By

Sanne Mendel

d. 2. Nov. 2018

Fin grafisk roman om kvinden Tone som kæmper med en disharmoni mellem arbejdsmæssige ambitioner og selvtilliden. For læsere af grafiske romaner med kant.

Dette er tegner og forfatter Tine Maria Beÿers første grafiske roman. Kvinden Tone har høje ambitioner og vil gerne være en del af eliten. Desværre lider hun af meget lav selvtillid og føler ikke, at hun præsterer nok eller er effektiv nok. Dette på trods af, at hun både har en akademisk uddannelse og en kernefamilie derhjemme. Helt galt går det, da hun bliver fyret fra sit arbejde. Tone må nu forsøge at finde sig selv og ikke mindst en ny plads på det svære arbejdsmarked.

Det er en meget flot grafisk roman med et klart budskab. Mange læsere vil kunne relatere til emnet, og bogen lægger op til refleksion og selvransagelse. Bogen er velfortalt og flot illustreret.

Hvis man ønsker en anden grafisk roman med kant, så kan bogen Styrelsen anbefales.