Books / nonfiction

Toppen af isbjerget : sådan håndteres de skjulte kræfter, som kan få det til at briste eller bære i din organisation


Description


Gennem en fabel og et diskussionsoplæg beskrives hvordan man ved hjælp af systemtænkning kan skabe virksomhedsstrategier der medfører bæredygtige resultater.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Nov. 2002

By

By

Erik Nicolaisen Høy

d. 16. Nov. 2002

Introduktion til en metode til problemløsning i virksomheder. Bogen er i to dele: Første del er en allegorisk fabel om pingviner på et isbjerg (på Nordpolen!) og hvalrosser på fastlandet. De finder på at samarbejde om at hente muslinger. Kommenterende noter skal gøre fablen morsom. Anden del redegør for teorien bag, dvs.: og hvad kan vi så lære af det? Forfatteren ønsker at lære læseren "systemtænkning". Dvs. tænke i systemer med indbyrdes interagerende dele. Dette for at kunne finde andre end den mest umiddelbart synlige årsag til et problem. Fablens formål er at vise hvordan kompleks organisationsteori ser ud når den praktiseres i det virkelige liv. I dette tilfælde i en problematik med grænser for vækst: dyrene er oppe imod kræfter som de ikke kan se, og som de i første omgang heller ikke forstår. Forfatteren præsenterer metoden som en ny måde at forstå og formidle kompleksitet. Nyt er i hvert fald fabelformen med det børnebogsagtige layout: sort/hvide tegninger og kort tekst med stor typografi. Bogen er let læst. Den er beregnet til virksomhedsledere til inspiration til at bruge den fortællende form til at få budskaber ud. Den udsendes samtidig med en anden fabelbog, Får i ulveklæder.