Ganske langsomt tegner forfatteren det utroligt detaljerede billede omkring hovedpersonen, den et-par-og-fyrreårige Macon Leary. Han er forfatter til forretningsmandens guidebog "Turist ved ettilfælde"; den er for dem, der ønsker at rejse uden én rystelse, uden at opdage alt det "udenlandske". Macon har dog lige oplevet sit livs største rystelse, hans tolv-årige søn blev skudt ned, ogægteskabet gik i stykker. Måske delvis fordi Macon reagerede ved at kapsle sig endnu mere ind og brugte sine let paranoide dagligdagssystemer som værn mod den grusomme verden. Nu fortælles såledespå de lidt over 300 sider om, hvordan Macon kommer ud af sin "indpakning". Han flytter en periode sammen med sine tre ugifte søskende, og beskrivelsen af både dem og den usædvanlige pige, Maconmøder, er på én gang rørende, grinagtig og dybt menneskelig. Det er såmænd også "personskildringen" af Edward, Macons hund, der indtager en vigtig plads i historien. Ved bogens slutning møder Maconen af de rejsende,som guidebøgerne er henvendt til, og finder ham patetisk, og efter et sidste mislykket forsøg på at klynge sig til ægteskabet og de gamle "leveregler" spørger han sig selv, ombøgernes livsfornægtende råd har et formål. - Bogen her er en fornøjelse at læse, og man lader sig - om end langsomt - opsluge og indfange.