Bøger / faglitteratur / erindringer

Udsendinge for fred : danske soldater i internationale konflikter


Beskrivelse


Beretninger fra ti danskere der som soldater har deltaget i militære fredsskabende missioner i nogle af verdens konfliktområder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Kresten Søe Christensen

2006

Bogen, som er illustreret med s/h fotos, er bygget over interviews med ti danske deltagere i militære fredsbevarende missioner i verdens konfliktområder. Der startes i Gaza, Congo og Cypern 1960-74. Men hovedvægten ligger på Balkan, Afghanistan og Irak 1992-2005. Hvert kapitel indledes med en historisk ramme. De personlige beretninger er dog primære og bringer læseren helt ind under huden på soldaterne, sammenholdet og de dramatiske oplevelser under indsatsen. De fleste meldte sig af idealisme for at gøre en forskel i indsats for en bedre verden og sagde ofte nej til et bedre lønnet job herhjemme. Vi hører om deres glæde over at kunne hjælpe civile - især børn. Men desværre viste det sig tit, at freden kun kunne opretholdes med våbenmagt. Død og lemlæstelse blev derfor nærværende realiteter, som betød lange traumer for mange. Fremstillingen er nuanceret uden forherligelse af Forsvaret. Morten Eilersen beretter fx om svigt under en uberettiget voldtægsanklage, og Kenneth Sandby valgte at opsige sin kontrakt i harme over de amerikanske kollegers arrogante og nedværdigende behandling af afghanerne. Værst er den rystende afslutning, hvor læseren via kammeraten på nærmeste hold oplever den unge Bjarke Kirkmans meningsløse død i det blodige kaos i bilen efter en vejsidebombe i Irak. En dramatisk og aktuel bog, som virkelig gør indtryk og kan læses både for oplevelse og information.


Berlingske tidende

d. 9. dec. 2006

af

af

Christian Brøndum

d. 9. dec. 2006


Nyhedsmagasinet forsvarsfokus

2006, nr. 19

af

af

Christian Reinhold

2006, nr. 19