Books / nonfiction

UFOer gennem årtusinder


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Feb. 2019

By

By

Merete Trap

d. 26. Feb. 2019

"Er vi alene?" Sådan har menneskeheden spurgt i århundreder, når det drejer sig om rummet og universet. En bog om ufoer, som henvender sig til alle (voksne), med interesse i emnet ufoer og liv på andre planeter.

Bogen er delt op i kapitler med overskrifter som "Ufoer før anden verdenskrig", "Nedstyrtninger" og "Hemmelige nærkontakter 1940-1965". Kapitlerne omhandler fx nedstyrtningen i Roswell i 1947, men også almindelige menneskers uforklarlige oplevelser. Bagerst i bogen er afsnit med forskningsgrupper, noter og litteraturhenvisninger. Bogen er suppleret med enkelte fotos og gengivelser af fx gamle rapporter. Morten Grønbech har tidligere udgivet bogen UFO - myte eller kulturchock?.

I denne grundigt gennemarbejdede udgivelse, tegner forfatteren en rød tråd omkring ufo observationer og oplevelser, helt tilbage fra de ældste skrifter og frem til vor tid. Bogen er mystisk og underholdende læsning, både for de der tror på muligheden for ufoer og skeptikere. Især giver det et godt flow, at beretningerne er fortalt af alt fra generaler i militæret til den helt almindelige amerikanske farmer eller en dansk mand. Bogen kan læses i sin helhed, eller man kan pluklæse de spændende beretninger. Naturligvis vil man få mest ud af bogen, hvis den læses med et åbent sind.

Kan sammenlignes med andre af de mere seriøse udgivelser om ufoer, som fx Projekt UFO.



Information and editions