At ufologi er en trossag, havde jeg nok fornemmet, men at troen på liv på andre planeter og besøg herfra ligefrem kan kaldes en religion, anede jeg ikke. Men i denne grundige afhandling påviser forfatteren, der er religionshistoriker, hvordan ufologien opstod i det vakuum, som den vigende folketro på nisser, alfer og andet godtfolk efterlod. Myterne er stort set de samme, men nu tilpasset det moderne samfunds populære viden om astronomi og teknik. Senere portrætterer Rothstein en række nyreligiøse sekter, som med lån fra teosofien netop har brugt ufomytologien til at formulere en tro ofte baseret på en enkeltpersons nærkontakt med og belæring fra et alvidende rumvæsen. Bogen tager sådan set ikke stilling for eller imod ufoer som et faktum, men påpeger at den religiøse iklædning har fritaget bevægelsen for bevisførelse. Denne anderledes indgang til ufologi vil støde nogle få og glæde mange, hvis interesse for denne sejlivede myte rækker lidt videre end tv-serien "Strengt fortroligt".