Ligesom forfatterens tidligere roman Spøgelseshunden, 1998, bevæger Ulvedrengen sig også i grænselandet mellem det reelle og det fantastiske. Den 11-årige Kelly får en ny nabo, Simon, der altid går med sorte handsker. Han virker rar, men lidt speciel, og det viser sig at han er en varulv. Kelly fotograferer ham som ulv, og straks er hele det lille samfund på benene af frygt for det overnaturlige og ukendte. Simons familie bliver tvunget til at flytte, men der åbnes en lille sprække, så det der synes anderledes måske i fremtiden er mere acceptabelt. Bogens spændingskurve topper tilsyneladende et godt stykke henne i romanen, men bygges op igen omkring bogens egentlige budskab, angsten og usikkerheden for det ukendte og fremmede. Personskildringerne af Kelly og Simon er fine og gode, og læseren lærer dem og deres tanker godt at kende. Bogens omslag med varulv, ulv og fuldmåne signalerer gys og spænding. Det indeholder den også, men den har også et dybere budskab. Bogen kan læses af elever fra 5.-6. klasse og opefter og kan udover fornøjelseslæsning indgå i emner og temaer omkring det overnaturlige og det at være anderledes.