Bøger / faglitteratur

Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet : diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen


Beskrivelse


Beskæftiger sig på baggrund af den nyeste undervisningsforskning med følgende spørgsmål: Hvad er god undervisning, og hvilke kompetencer har den dygtige lærer? Hvordan kan man registrere og vurdere undervisningens kvaliteter? Hvordan kan man forbedre undervisningen?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2013

af

af

Hans-Christian Uth

d. 23. aug. 2013

Bogen henvender sig især til lærerstuderende, som kan anvende den i uddannelsens nye fag om lærerens grundfaglighed. Den vil også kunne anvendes af praktiserende lærere på grundskoleniveau og på ungdomsuddannelserne fx i forbindelse med efteruddannelse eller personlig ajourføring. I kraft af dens serviceafsnit kan bogen også anvendes som "håndbog".

Forfatterens fundament er den evidensbaserede forskning, som da også beskrives i bogens indledningskapitel: Det empiriske vendepunkt. Bogen igennem henvises til John Hatties forskning om synlig læring. Bogens øvrige kapitler behandler dokumenteret viden om fem hovedtemaer: Undervisning og læring, lærerpersonlighed og professionsstandarder, undervisningskvalitet, diagnosticering og evaluering samt udvikling af undervisning. Alle kapitler er forsynet med omfattende citatafsnit, begrebsforklaringer, skemaer, diagrammer og tjeklister. De fem kapitler er indrammet af omfattende indholdsfortegnelse og litteraturliste, og bogen afsluttes med såvel person- som stikordsregister.

Bogen er en forkortet og bearbejdet udgave af dens fjerde tyske udgave fra 2012. For nylig udkom Skolens praksis , som bl.a. også retter sig mod undervisningen i lærerens grundfaglighed på læreruddannelsen, men som er mindre teoritung og tættere på aktuel dansk skoleudvikling.

En lærd og uhyre kvalificeret beskrivelse af en omfattende, teoretisk viden om undervisning og læring.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 26. sep. 2013

af

af

Gunnar Green

d. 26. sep. 2013