Dalai Lama er i dag 70 år, han blev som 6-årig indsat som religiøst overhoved i Tibet. Tibetansk buddhisme er hans åndelige ståsted, men allerede fra barnsben var han fascineret af teknik og naturvidenskab. Så han har en personlig motivation for at være brobygger mellem spiritualitet og videnskab. Hans motivation er dog mere end personlig, idet han allerede før han gik i eksil (for over 40 år siden) indså, at en af årsagerne til Tibets politiske tragedie var landets mangel på åbenhed overfor modernisering. Bogens ærinde er at stimulere dialogen mellem de 2 verdensopfattelser. Dalai Lama ser nemlig ikke de store modsætninger mellem empirisk videnskab og klassisk buddhisme, men hælder til den opfattelse, at spiritualitet og videnskab er forskellige, men komplementære forskningsholdninger med samme større mål: at søge sandheden. Med indsigt, visdom og ikke uden humor reflekterer og filosoferer han sig bogen igennem til nogle konklusioner, der siger at ingen af de 2 retninger kan rumme alle svarene på spørgsmålene om virkeligheden. Evnen til at skelne mellem godt og ondt, spiritualitet og kunstnerisk kreativitet er områder, som falder udenfor den videnskabelige metodes rækkevidde. I betragtning af sit emne er bogen ikke svær at læse, så den har i princippet et bredt publikum og vil nok opnå udlånstal som Dalai Lamas øvrige titler.