Det er næppe med denne nye essayroman at forfatteren kommer tilbage på popularitetshøjderne som med Tilværelsens ulidelige lethed - dertil er den nok for lidt episk i sin form. Men den er fabelagtigt godt skrevet og udfordrende i sin tematik om eksilets - eller som det hedder her: emigrationens - problematikker. Via sine to hovedpersoner Irena og Josef der begge har boet i henholdsvis Frankrig og Sverige i 20 år, får han boret dybt i den Store Hjemkomst og blottet uvidenheden hos både emigranterne og dem der blev tilbage. Presset af forskellige omstændigheder har både Irene og Josef følt, de måtte vende tilbage efter murens fald, men intet er selvfølgelig som før. Efter tilfældigt at have stødt på hinanden i lufthavnen (faktisk er de gamle elskende, hvilket Josef har glemt!), mødes de igen - hver for sig fyldt med skuffede forventninger. Hele tiden trækkes der paralleller til Odysseen og Odysseus' problematiske store hjemkomst til Ithaka, og forfatteren bryder jævnligt ind i selve historien og trækker temaer fra litteratur, filosofi og europæisk historie frem. Der er også indlagt en fin ordforklaring på nostalgien og dens betydning for emigrationens væsen. En overraskende og netop essayistisk roman med intellektuel appel til de kræsne læsere.