Vågenatten er en udviklingsroman, centreret om en yngre kvindes erindring af sin barndom og ungdom. Det er en god roman, og vi har mange lånere til denne genre, skønt temaet er brugt i adskillige af de romaner, vi har på hylderne. Romanen er godt skrevet og handlingen fænger, men det er især den psykologiske skildring af hovedpersonen, som er rigtig god, fordi den er nuanceret og intens. Hovedpersonen er en stewardesse, som genkender en ungdomskæreste blandt passagererne på et natfly til U.S.A. Derfor kommer hendes barndom og ungdom tilbage som erindringsglimt under resten af turen. Hun er spaltet i to personer: En glat, smilende, professionel voksen med styr på livet og en bange, ensom, trodsig pige, der gør oprør mod det hykleri blandt de voksne, som holder facaden og lægger låg på alle konflikter og traumer. Erindringen gør hende til en hel person, så da natten og flyveturen er forbi, er hun - måske - parat til et nyt liv Forfatterens øvrige romaner for voksne har også psykologiske problemstillinger som det centrale tema, Bedstemors hus (1994) og Vejen til helvede (1995).