Bøger / skønlitteratur til børn

Væk med våde bleer : Emil og hans venner lærer at bruge potte og toilet


Beskrivelse


Billedbog. Emil og hans venner lærer at bruge potte, sidde på rigtigt toilet med et ekstra toiletsæde og Kristoffer har lært at stå op og tisse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2013

af

af

Ole Laursen

d. 15. maj 2013

Denne billedbog fungerer som en lille guide til toiletbesøg for 2-4-årige.

Billedbog med papsider om at gå fra at være blebarn til at sidde på potte eller WC. Der en ikke nogen egentlig historie, men en række situationer med forskellige børn. Der er små, positive historier om at sige "Pyt med det", hvis der et sket et uheld. Der er vist scener med børn som lærer at sidde på potte, børn som lærer at sidde på det store WC og en dreng, som lærer at stå op at tisse. Lena Lamberth har skrevet ganske mange børne- og voksenbøger, mens det er den første udgivelse på dansk med den engelske illustrator Amanda Gulliver. Hendes malede illustrationer er sødmefulde med sine nuttede børn, men ikke specielt originale. Farverne er forholdsvis dæmpede, og flere illustrationer er ret flotte. Forside med Emil som er ved at smide sin ble væk - på sart blå-grøn baggrund.

Hvor andre billedbøger om emnet har egentlige historier og mere humor fx Jeg skal tisse, 2007, har Væk med våde bleer megen varme og sødme.

Kærlig og sødmefyldt billedbog for 2-4-årige med søde, men ikke specielt originale illustrationer, om at skifte bleen ud med potte og WC.



Informationer og udgaver