Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Valhalla : den samlede saga. Bind 2 : Historien om Quark. Rejsen til Udgårdsloke. De gyldne æbler


Beskrivelse


Tegneserie. Historierne om de gamle nordiske guders oplevelser i og uden for Valhalla rummer mange paralleller til vores egen verden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2010

af

af

Steffen Kronborg

d. 15. juli 2010

Valhalla er både for børn, unge og voksne. Hver aldersgruppe får sit specielle udbytte af historierne.

Efter de tre første Valhalla-bind brugte holdet bag serien flere år på at overføre universet til tegnefilmens verden. Efter filmpremieren i 1986 var det oplagt at bruge filmens handling som udgangspunkt for de to næste albums i serien, der fik troldeungen Quark som central figur i handlingsgangen. Quark forsvandt imidlertid ud af serien igen i det sjette album, hvor Loke fik hovedrollen i en intrige, der især skulle vise halvgudens evner til at rode sig ind i problemer og derefter snakke sig ud af dem igen. Ekstramaterialet i det andet samlebind med Valhalla-historier fokuserer naturligt nok på arbejdet med tegnefilmen, selv om der også er blevet plads til andre indfaldsvinkler til seriens univers, bl.a. en præsentation af merchandising-artikler i forbindelse med den uhyre populære Quark-figur.

En sammenligning af virkemidlerne i Valhalla-filmen og Valhalla-tegneserien viser de to mediers forskellige styrker og svagheder. Bl.a. får man i historien "Rejsen til Udgårdsloke" demonstreret, hvordan seriemediets mulighed for at variere billedstørrelserne i et dynamisk sidelayout skaber en suggestiv ramme om indholdet, som ikke kan tilvejebringes på filmens faste lærred.

Valhalla-serien indtager en særstatus i den danske albumtegneseries historie. Samlebind nr. 2 illustrerer på fornem vis, hvorfor og hvordan serien har opnået denne position.


Weekendavisen

d. 20. aug. 2010

af

af

Nikolaj Mangurten Lassen

d. 20. aug. 2010