Traditionelt har vandsektorens organisering ikke været genstand for lovregulering. Vandforsyning er sket i kommunalt regi eller i forbrugerejede selskaber - typisk andelsselskaber. Kommunernes vandforsyninger har været organiseret som en del af den kommunale forvaltning eller i kommunalt ejede selskaber. Kollektive spildevandsanlæg har traditionelt været drevet af kommunen, men der har også været mindre, fælles private spildevandsanlæg. Vandsektorloven indebærer, at kommunerne siden 1. januar 2010 kun har kunnet deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne er organiseret i aktie- eller anpartsselskaber. Med vandsektorloven er der også indført nye regler om sektorens økonomiske regulering, herunder om etablering af et statsligt forsyningssekretariat, indførelse af prisloftregulering og benchmarking samt regler om åbenhed for vand- og spildevandsselskaber og om rapportering af regnskabsmæssige forhold. Denne lovkommentar er tænkt som et praktisk opslagsværk for alle, som arbejder med eller interesserer sig for vandsektoren. Kommentarerne er udarbejdet på grundlag af vandsektorlovens forarbejder samt vejledende udtalelser og afgørelser fra de myndigheder, som administrerer vandsektorloven og stoploven. Forfatterne trækker i bogen på deres erfaringer med at håndtere lovens udfordringer og problemstillinger i forbindelse med deres rådgivning af og sparring med kommuner og vandselskaber i hverdagen.