Books / nonfiction

Varme kartofler for etablerede politikere


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. May 2005

By

By

Knud Weile

d. 25. May 2005

En politisk debatbog, der følger kritisk op på det netop afsluttede folketingsvalg. Forfatteren er økonom af fag og bringer sin faglige reaktion på overbudspolitikken i valgkampen ved i 8 essays eller kapitler at fokusere på, hvad han kalder "den folkelige politiske dagsorden" og komme med sine langsigtede løsninger på dagens politiske problemer. De forskellige problemkomplekser, fx kommunalreformen, boligmarkedet, beskæftigelsesforhold, trafik og skat gennemgås og analyseres grundigt, og der fremlægges forslag til forsvarlige fremtidige politiker på de forskellige områder. Forfatteren er dygtig til at præsentere og forklare det komplicerede stof, især i de økonomiske afsnit, og hans løsningsforslag er letforståelige og saglige og uden smålig skelen til ideologier, partipolitik og de realpolitiske muligheder for at opnå genvalg på de fremlagte forslag. Det er et velformuleret og velargumenteret indlæg i den aktuelle politiske debat, der fortjener en bedre skæbne end at forsvinde mellem bibliotekernes mange ubemærkede debatbøger. Bogen kan selvfølgelig bruges ved opgaveskrivning, men henvender sig først og fremmest til alle politisk interesserede, der her kan finde økonomisk indsigt og saglige argumenter, når den fremtidige politik skal besluttes eller politikernes indsats skal vurderes.