Books / fiction / roman

Ved vejs ende


Description


Da sygeplejerskersken Meta flytter til sin hjemegn for at arbejde på det lokale plejecenter, åbner fortiden sig med dens hemmeligheder og løgne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Sep. 2017

By

By

Michael Linde Larsen

d. 1. Sep. 2017

I tilbageblik afdækker Meta sin og byen Knarrups mange fortielser og løgne. En slægtshistorie tilsat en gammel dyster hemmelighed, som henvender sig til læsere af romaner der foregår i mindre bysamfund.

Bogen er bygget op af et nutidsspor, hvor den midaldrende, ugifte og barnløse Meta arbejder på det lokale plejehjem. Her knytter hun venskab med Karin og langsomt træder Metas tidligere liv mere og mere frem. I kursiv er der et datidsspor med tilbageblik på hendes og lokalsamfundets hemmeligheder. Og måske en forklaring på de mange skiftende partnere, det rastløse liv og Metas higen efter at høre til.

Det er en meget enkel socialrealistisk fortælling. Sproget er holdt i korte dialoger og i korte sætninger. Det betyder at personerne og deres handlemåder ikke kommer til at stå nuanceret for læseren. Den på overfladen ret voldsomme historie folder sig ikke ud til en overbevisende og troværdig fortælling. De mange, ofte hurtige skift i hvert kapitel mellem nutid og fortid virker forvirrende, og historien bliver aldrig rigtig vedkommende.

To meget bedre bud på beretninger om det hårde liv på landet i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne er SommerbarnFolkets skønhed af Kirsten Myers og Folkets skønhed af Merete Pryds HelleTo meget bedre bud på beretninger om det hårde liv på landet i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne er Sommerbarn af Kirsten Myers og af Merete Pryds Helle.