For mange mennesker er hverdagens stress og jag ensbetydende med at lykke er noget ganske flygtigt. I denne bog anvender Emma Seppälä de nyeste lykkeforskningsresultater til at vise vejen til et lykkeligere liv. For alle der interesserer sig for lykkeforskning, mindfulness og selvhjælpsbøger.
Med udgangspunkt i den nyeste lykkeforskning og anekdoter fra travle universitetsstuderende og karrierefolk giver forfatteren praktiske råd til, hvordan vi får succes samtidig med lykke og trivsel. Bogen er inddelt i seks kapitler, der hver især dykker ned i forskellige dele af lykkeforskning, der påviser, at vejen til succes og lykke ikke findes ved at gøre alting hurtigere, bedre og mere effektivt, men i ro, venlighed og kreativ tankegang. Emma Seppälä har en ph.d. i psykologi med lykke og positiv stress som speciale.
Bogen tager udgangspunkt i amerikansk forskning, men forordet med tal fra svensk lykkeforskning understreger, at forskellen på Norden og USA ikke er stor, når det kommer til forskning i stress og lykke, og bogen kan sagtens læses med stort udbytte også i Danmark. Den er letlæst og inspirerende og præsenterer klart og i punktform strategier og tips til et lykkeligere liv. Vil man gå dybere ned i forskningen bag, er det detaljerede noteapparat bagerst i bogen til stor hjælp.
Af andre bøger med særligt fokus på lykkeforskningen kan nævnes LykkeLykken under lupDen lille bog om lykke og n under lup og med særligt fokus på selvhjælpsdelen Den lille bog om lykkeAf andre bøger med særligt fokus på lykkeforskningen kan nævnes Lykke og og med særligt fokus på selvhjælpsdelen Den lille bog om lykkeAf andre bøger med særligt fokus på lykkeforskningen kan nævnes Lykke og Lykken under lup og med særligt fokus på selvhjælpsdelen .