Vejen til Tibet : de blinde børn i Lhasa

Sabriye mistede synet som barn og gik i blindeklasse i Bonn. Et besøg på en udstilling om Tibet med klassen inspirerede hende til Tibetologistudiet. Allerede tidligt havde hun en forestilling om, hvad hun ville med studiet. Hun ville lære tibetansk for senere at udforske landet på egen hånd og gennemføre et socialt projekt. Hun fik ikke megen støtte til sine vidtløftige planer, men har til fulde formået at føre dem ud i livet. Bogen former sig som en rejse- og levnedsbeskrivelse, hvor vi i tilgift får mange informationer om tibetansk levevis, kultur og sprog og navnlig blindes betingelser. Tab af synssansen forekommer usædvanlig hyppigt i Den Autonome Region Tibet, hvilket først og fremmest skyldes den stærke UV-stråling. Nomader og bønder, der lever i særligt højtliggende egne, kan ikke beskytte øjnene mod solen, og derved opstår der skader på nethinden. De blinde lever i samfundets periferi, fordi blindhed i tibetansk folketro anses for karmisk bestemt. Sabriye opretter landets første blindeskole. Her læser i dag 17 blinde. Der er planer om diverse videre uddannelsesforløb. Hun beretter med kærlig humor om sit tibetanske eventyr og realiseringen af sine visioner. Bogen vil kunne nydes af såvel biografilæsere som læsere af rejselitteratur.

Læs hele vurderingen