Lucy Ching, født 1937 i Kina, blev 6 måneder gammel totalt blind og syntes ifølge traditionen dømt til en tilværelse udstødt af samfund og familie som tigger eller prostitueret, men hun kæmperstædigt og uforstående på at få lov til at lære og udvikles, i ringe grad støttet af sin dog ret liberale og dengang velhavende familie. Da hun er 8 år, skaffer hun sig via en amerikanskradioamatør et læresæt i punktskrift (braille) og begynder en målbevidst kamp, hjulpet af sin trofaste amah Ah Wor, sin kvikke hjerne og sin kristne tro for at få en skolegang og lære, lære, lære,da hun har indset, at den eneste måde at klare sig på er ved eget arbejde. Med ufattelig ukuelighed (12 år gammel tilmåler hun sig 4 timers nattesøvn: det tager tid at få alle skolebøgerne læst opog skrevet ned i braille) tilkæmper hun sig 8 års skolegang i åben konkurrence med seende, først i Kanton og senere, efter 1949, i Macau og Hong Kong, hvortil hendes familie flygter. Ved hjælp afstipendier får hun en socialuddannelse i USA, og hun arbejder i dag i Hong Kong med socialt arbejde blandt blinde og fattige. Bogen skildrer et sympatisk, begavet og ukueligt menneske og giversamtidig et levende billede af familieliv og traditioner i Kina før Mao og et rystende billede af handicappedes forhold i Hong Kong så sent som i 1970.