Bladre-, opdagelses- og spillebog, der gennem sit koncept kommer igennem verdensdelene med udfordringer, som vil fænge læseren ved at bruge Google Earth som løsnings-søgerobot. Bogen vil fange den, som har lært sig at bruge Google Earth som søgemaskine.
De første to opslag drejer sig om, hvordan man navigerer i Google Earth efter at have fået fat den. Efter siden med navigation bringes man rundt i verden via Google Earth - startende i London. Her får man til opgave at finde fejl, hints til den endelige løsning ved bogens slutning. For hvert opslag samles oplysninger ud over de informationer, der gives på de enkelte sider. Sprogligt kan bogen bruges fra 10-11 år, da der er begreber som anagrammer mv., eleverne ikke umiddelbart kender. Tegningerne er lidt stive - og minder lidt om Sussi Bechs tegnestil uden at nå samme højde. En sjov ide og anderledes måde at lære om forskellige emner, både historisk og geografisk.
Søg og find-princippet kendes fra Holger-bøgerne, men jeg har ikke set tilsvarende, hvor man anvender Google Earth til at skærpe børns nysgerrighed.
Anbefales til alternative tilgange til at lære noget om geografi, at navigere i Google Earth og selvstudium for børn i alderen 10-12 år. Til udlån i såvel læringscenter som børnebibliotek.