Books / nonfiction

Verdenslitterær kritik og teori


Description


Nobelpristageren Gao Xingjian skriver på kinesisk, men er ikke kinesisk statsborger, og hans bøger udkommer ikke i Kina. Salman Rushdie har indisk baggrund, men hans foretrukne sprog er engelsk, og hans emner er kosmopolitiske. Jorge Luis Borges er argentiner, men hans bøger er på spansk og handler især om engelske forhold. Alle skriver de tre forfattere verdenslitteratur: litteratur, der opstår på kanten af nationale grænser, mellem det lokale og det globale, i krydsfeltet mellem forskellige sprog og kulturer. Denne antologi rummer de mest grundlæggende kritiske og teoretiske tekster om begrebet verdenslitteratur, der også præsenteres i en fyldig introduktion. Hele feltet fra klassiske artikler til de nyeste gennembrud dækkes - fra Georg Brandes til David Damrosch og fra Goethe til Orhan Pamuk. Goethe lancerede i 1827 ideen om verdenslitteratur, og inden for de seneste år har hans tanker fået ny aktualitet. Det har ført til en øget åbenhed og nysgerrighed i studiet af litteratur og banet vejen for en nytænkning af bl.a. samspillet mellem det lokale og det globale, oversættelsens rolle, læsningens praksis - ligesom hidtil underbelyste forfatterskaber er kommet i fokus.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 5. Aug. 2008

By

By

Torben Wendelboe

d. 5. Aug. 2008

Værket henvender sig primært til det gymnasiale og akademiske miljø med sine analyser af og diskussioner om begrebet verdenslitteratur.

Hvad skal man forbinde med begrebet verdenslitteratur? Er det ganske enkelt alt, hvad der er skrevet i hele verden? Eller er det fx de litterære værker, der kanoniseres som værker med budskab til alle mennesker til alle tider, som fx de oldgræske tragedier? Hvad sker der i verdenslitteraturen, hvor de små nationale og fx postkolonialistiske litteraturer i dag majoriseres af den engelsksprogede litteratur? Det er meget påtrængende og centrale problemstillinger, der altså hermed belyses. Begrebet verdenslitteratur blev først formuleret i 1827 af Goethe, som Per Øhrgaard behandler, herefter kommer ordet til Brandes, der også var ude med en tidlig behandling. Derpå følger tekster af bl.a. Erich Auerbach, Jorge Luis Borges, Franco Moretti, David Damrosch og Andreas Huyssen , inden Henning Goldbæk runder af. Alle artikler undtagen Goldbæks har været publiceret før, men er nu samlet i en kompetent, facetteret antologi. Noter og henvisninger.

Emnet verdenslitteratur har siden 2003 været et væsentlig tema ved Det Humanistiske Fakultet ved Århus Universitet, som hermed udgiver første bind i en række, der ser ud til at skulle blive meget central.

Et væsentlig og aktuelt problemfelt er her gjort til genstand for behandling på højt niveau af centrale tænkere og med en stærk redaktionsgruppe bag til inspiration og diskussion i det intellektuelle miljø.


Kristeligt dagblad

d. 29. Nov. 2008

By

By

Anders Juhl Rasmussen

d. 29. Nov. 2008


Standart

Årg. 23, nr. 1 (2009)

By

By

Søren Frank

Årg. 23, nr. 1 (2009)