"I modsætning til på tidligere plader har han dog denne gang valgt at se bort fra sit vanlige dogme om, at alt, hvad man hører, skal kunne spilles af én mand i ét og samme take. I stedet har han denne gang tilladt sig selv at overdubbe med både stemmer, guitarer og blidt bankede rytmer på guitarkroppen, og hvad der lyder som assorterede køkkenredskaber. Og det giver altså ofte fornemmelsen af at sidde overfor tre José González'er, der opfører en slags køkkenvasksymfonier i miniatureformat. Det er en velkommen udvikling i udtrykket, for det afføder flere steder nogle langt mere interessante arrangementer omkring hans sangforedrag og intrikate fingerspil".