I. B. er gennem mange år blevet opfordret til at nedskrive sine erindringer. Her er 1. bind, helliget barndom og ungdom. Undertitlen "Erindringsglimt" er dækkende, for det er ikke nogen fastkomponeret, fortløbende erindringsbog med en udvikling hos personen, men netop spredte billeder fra en forgangen tid, en forgangen verden, tildels bygget på radioudsendelser og kronikker. Om ture i parken med barnepigen i Leipzig, hvor faderen var professor nogle år, om lege på gaden på Østerbro med de andre børn, om en mulatpige der passede familien i 7 år, om et besøg hos kong Georg i Athen sammen med faderen, om de første rejser lige efter 1. verdenskrig, om den første flyvetur, altsammen spredte oplevelser set på årenes og erindringens afstand. I. B. skriver et smukt sprog, mange af hendes læsere vil glædes over denne smukke erindringsbog, der vidner om en tidlig vakt fantasi og sans for naturen og kunsten. Men som sagt glimtvise erindringer, uden at man fornemmer personens udvikling.