Bøger / skønlitteratur / noveller

Vingesus : novellesamling


Beskrivelse


Noveller om mennesker og deres relationer - om livets mangfoldigheder og tilfældigheder - set fra forfatterens ophold på de tropiske Seychellerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2009

af

af

Lone Hjerrild Jensen

d. 16. dec. 2009

SGH beskriver novellesamlingen således i forordet: "V.(ingesus) skal således illustrere en mental situation / et øjeblik / et Nu, og hvor man nok så direkte og oftest helt uforberedt bliver "ramt" af et "sus", der ud af den blå luft..." Der er tale om små nyheder, som forfatteren har samlet og reflekteret over de sidste 5 år, mens han har boet på den lille øgruppe Seychellerne i troperne. Novellerne er nemme at gå til og kræver ikke særlig formidling.

SGH (f. 1951) er uddannet biolog, har skrevet en lang række faglige artikler, udkom med en digtsamling i 2004 og siden en roman og nogle rejsebeskrivelser fra Seychellerne. Dette er hans første novellesamling, som er små hverdagsbeskrivelser af almindelige mennesker og deres småfilosoferen over livet, der udspiller sig i samtiden. Her er fortællingen om de to gamle herrer, der mødes på den samme bænk og tager livskvalitet op til vurdering, den unge familie der for første gang sammen prøver at holde ferie i en nudistlejr og mor og datter, der uafhængigt af hinanden har en date på nettet. Sproget er enkelt og der er nogle småfejl som substantivet "en lise" er fejlagtigt brugt som adjektiv, fx "en lisende situation" flere steder.

Der er udgivet mange novellesamlinger de seneste år, og denne kunne minde om Gerd Laugesens Møder og Mads Storgaard Jensens Som en engel ind i himlen.

En nem lille samling af noveller med desværre skæmmende småfejl.



Informationer og udgaver