Ligesom i Kærlighed og i Liv og død er denne billedbogs miljø skabt om noget rent menneskeligt, venskabet, selv om det udspilles mellem Frø, Hare, And og Gris. Frø vågner en morgen og opdager,at vinteren ændrer hans dagligdag. Han kan ikke komme i vandet, han fryser, og han har det elendigt. De andre forsøger at sætte ham i gang med vintersysler, men intet hjælper. Da brændekassen ertom, går han ud for at finde noget træ. Svag og hjælpeløs ligger han ude i sneen, til de andre finder ham, får ham i seng og passer ham, til foråret kommer, så han selv kan leve videre. Der eringen store armbevægelser i deres hjælp. De hjælper bare, da det virkelig kniber. Teksten er kort og præcis, men for svær til frilæsning for begyndere. Og til selvlæsere fra midten af 3. klasserammer bogen ikke elevernes ønske om handling. Tegningerne er som hos forgængerne: de fleste er i rammer over halvdelen af siden, mens restens hvide papirflade giver masser af luft omkringtegningerne og de få linjerstekst, som derved aldrig virker klemt. Billederne virker lidt kraftigere i farveudstrålingen - måske fordi der er en del indendørs billeder. Det er en god bog at læseop og samtale med de 3-4-5-årige om.