Vishnu ligger døende på sin trappeafsats i en etageejendom i Bombay. Er han blot en fordrukken hjemløs, eller er han inkarnationen af Vishnu, guden der opretholder verden? Dette spørgsmål kredser romanen om, og samtidig fortæller den om beboerne i ejendommen: Der er meget morsomme skildringer af fruerne Pathak og Asrani, der kriges om 1. sals køkken, mens deres sagtmodige ægtemænd prøver at holde sig ude af skudlinjen; mere indfølende portrætter får vi af 2. sals mr. Jalal og hans religiøse søgen samt af enkemanden på 3. sal og hans sorg. Og på afsatserne bor de hjemløse, der opretholder livet ved forskellige småtjanser for beboerne i lejlighederne. Rundt om ejendommen finder vi det flimrende, myldrende liv i Bombay med dufte af krydderier og hede og støv. Det er ikke den sociale indignation, der bærer værket, men en poetisk sprogtone, der både gør romanen morsom og eftertænksom. Dejlig bog, meget velskrevet, og - hånden på hjertet - det er befriende at læse om middelklasseliv langt fra det danske. Det er Manil Suris første roman. Han er opvokset i Bombay og er nu matematikprofessor i USA, hvor Vishnus død fik en usædvanlig god modtagelse ved udgivelsen for nogle måneder siden.