Ligesom tidligere, f.eks. i Tjenerinden (1998), spænder LG sin historie ud mellem det dræbende almindelige og de store eksistentielle spørgsmål. Windy fortæller er en absolut dækkende titel, eftersom bogen er én lang monolog af denne kvindelige Figaro, mens en eller måske flere kunder bliver klippet i hendes salon i Austin, Texas. Efterhånden afdækkes dele af en livshistorie, der tilsyneladende er ganske ordinær, men også rummer forbløffende kontakter til hel- og halvgale mennesker, levende såvel som afdøde. Windy anser sig for synsk eller også har hun en levende fantasi; dette er lidt dunkelt, ligesom meget andet i bogen, der kun antydes. Derimod står flere indskudte historier knivskarpt, nogle nærmest af mytens karakter. LG måske kunden i stolen har en let ironisk distance til Windy, en neddæmpet humor og flere ræve bag øret. Han fortæller i et sprog, der balancerer flot mellem det banale, let pedantiske, og det overrumplende groteske eller billeddannende og det er især hans leg med og beherskelse af sproget, der gør blandingen af mystik, metafysik, livsfilosofi og frisørknæver til en bog, der på sin helt egen måde er ret underholdende.