Books / nonfiction

Voksenkærlighed i børnefamilien


Description


Parterapeut, hustru og mor, Amanda Lagoni, ønsker at bevare voksenkærligheden og de små tidslommer til de voksne midt i børnefamilietilværelsen. For voksne læsere af bøger om parforhold.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2023

By

By

Inger Nygaard Kaad

d. 22. Sep. 2023

Parterapeut, hustru og mor, Amanda Lagoni, ønsker at bevare voksenkærligheden og de små tidslommer til de voksne midt i børnefamilietilværelsen. For voksne læsere af bøger om parforhold.

Fagbogen er skrevet af en parterapeut med denne mission: Hun ønsker, at "voksne kan elske hinanden, så vores børn kan vokse op og elske, som de har set os elske - og elske, som de selv er blevet elsket". Den er skrevet ud fra tanken om, at vi taler alt for lidt om, at længslen efter frihed og den nødvendige behovsudskydelse i en småbørnsfamilie tærer på både individet og på parforholdet. Bogen er bygget op kronologisk efter børns alder. Forfatteren anvender cases fra sin praksis, og der er øvelser både individuelt og for par. Der afsluttes med et særligt kapitel til bonusfamilier.

Bogen er velskrevet og godt opbygget både tematisk og grafisk. Forfatteren tør sætte sig selv og sit eget parhold i spil og skriver via de mange cases så praksisnært, at langt de fleste vil få meget ud af bogen. De mange samtaleforslag til læseren er rigtig gode. Forfatteren formår på fin vis at skrive personligt uden at blive for privat. Der er flere steder, hvor man opfordres til at skrive/krydse af i bogen.

Denne bog om parforhold kommer også ind på mange væsentlige emner: Pas på parforholdet.