Books / fiction for children / roman

Voksfiguren


Description


Detektivklubben, kaldet New Cut-banden, vil finde ud af, hvem der har sat falske mønter i omløb i London og omegn i 1894. Faderen til en af klubbens medlemmer er blevet arresteret, og børnene vil rense ham for de falske anklager.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Apr. 2006

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 21. Apr. 2006

Philip Pullman er især kendt for fantasy-trilogien Det gyldne kompas, som siden første danske udgave i 1996 er udkommet i adskillige udgaver. De to bøger, der nu udkommer på dansk, er oprindelig udgivet i England i 1995 . Det er detektivbøger med et komisk islæt, som vækker minder om lidt ældre danske bøger som fx Bjarne Reuters Bertram-serie. Bøgerne kan læses højt for børn fra 8 år og selvlæses fra ca. 10-års alderen. Handlingen foregår i London i 1894, og hovedpersonerne er en gruppe 10-12-årige børn, der til sammen udgør New Cut-banden. Når der forgår noget mystisk eller kriminelt i byen, er de på pletten, og de tager ret utraditionelle metoder i brug for at afsløre forbryderne. I første bog Gasmontørernes fest opklarer børnene, hvem der har stjålet sølvtøj fra Gasmontørernes hus, og i Voksfiguren gælder det om at finde ud af, hvem der har sat falske mønter i omløb i byen. Bøgerne er absolut ikke uhyggelige men bevæger sig i et børneunivers, hvor netop børn, der danner detektivklubber, kan løse alverdens mysterier. Forsiderne viser tydeligt, at bøgerne er mere i den humoristiske genre end i spændingsgenren, og de vil især tiltale 9-12-årige seriebogslæsere. De to bøger kan læses uafhængigt af hinanden.



Information and editions