Bøger / faglitteratur / biografier

Wagners verden : en introduktion


Beskrivelse


Richard Wagners komplekse musikverden belyses i forhold til komponistens samtid og især hans forhold til filosofferne Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche. Selv om bogen har undertitlen "en introduktion", så henvender den sig nok især til læsere, der i forvejen er kendt med Wagner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2022

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 2. dec. 2022

Richard Wagners komplekse musikverden belyses i forhold til komponistens samtid og især hans forhold til filosofferne Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche. Selv om bogen har undertitlen "en introduktion", så henvender den sig nok især til læsere, der i forvejen er kendt med Wagner.

Forfatter Steen Leleur ønsker med denne bog at introducere både musikeren og mennesket Richard Wagner (1813-1883). En begivenhed, der kom til at præge Wagner, var opstanden i Dresden i 1849, som var en del af datidens kamp for en ny forfatning og borgerlige rettigheder. En anden afgørende oplevelse for Wagner var hans læsning af Schopenhauer og bekendtskabet med Nietzsche. Endelig beskriver Leleur udviklingen i opførelsespraksis af Wagners musik og peger på tre forskellige måder, man kan tolke værkerne på. I litteraturlisten har forfatteren med stjerne markeret de titler, han anbefaler til videre læsning og fordybelse.

I sin tekst bemærker Steen Leleur flere gange, at der er en livlig diskussion blandt Wagnerkendere, og de tolkningsforslag, han kommer med, nok også vil vække debat, og på den måde er Leleurs bog et velkomment bidrag.

Wagnerlitteraturen er enorm, og også danske forfattere bidrager, fx Thomas Teilmann Damm med Kærlighedens væsenRichard Wagner eller Henrik Nebelong, der fx har udgivet Richard WagnerWagnerlitteraturen er enorm, og også danske forfattere bidrager, fx Thomas Teilmann Damm med Kærlighedens væsen eller Henrik Nebelong, der fx har udgivet .