Music / rock

Warpaint


Reviews (8)


Gaffa [online]

d. 20. Jan. 2014

By

By

Lars Rønn Olsen

d. 20. Jan. 2014

"Skæringerne på Warpaint er mere simple og atmosfæriske end på forgængeren, men kvartettens styrke ligger forsat i det melodiske, de forførende vokalharmonier og en stram og stilren produktion. Bandet har her fået hjælp af produceren Flood (bl.a. Sigur Ros) og Nigel Godrich, hvilket dog har været mere bemærkelsesværdigt i markedsføringen af pladen end på resultatet".


Undertoner

d. 28. Jan. 2014

By

By

Alex Nørregaard

d. 28. Jan. 2014

"Udgangspunktet er stadigvæk bedøvende artrock, men elementer af bl.a. triphop og dreampop indfinder sig undervejs. En blanding, der er blevet formet med hjælp fra produceren Flood og ikke mindst Nigel Godrich ... Stemningen på Warpaint er samlet set underligt dragende og dyster, men desværre er der også en del steder, hvor interessen fortoner sig og efterlader det hele en tand for sløret og uforløst. Et knitrende, men trods alt ufarligt mareridt, der dog åbner sig mere og mere op ved hver gennemlytning".


Undertoner

d. 28. Jan. 2014

By

By

Alex Nørregaard

d. 28. Jan. 2014

"Udgangspunktet er stadigvæk bedøvende artrock, men elementer af bl.a. triphop og dreampop indfinder sig undervejs. En blanding, der er blevet formet med hjælp fra produceren Flood og ikke mindst Nigel Godrich ... Stemningen på Warpaint er samlet set underligt dragende og dyster, men desværre er der også en del steder, hvor interessen fortoner sig og efterlader det hele en tand for sløret og uforløst. Et knitrende, men trods alt ufarligt mareridt, der dog åbner sig mere og mere op ved hver gennemlytning".


Gaffa [online]

d. 20. Jan. 2014

By

By

Lars Rønn Olsen

d. 20. Jan. 2014

"Skæringerne på Warpaint er mere simple og atmosfæriske end på forgængeren, men kvartettens styrke ligger forsat i det melodiske, de forførende vokalharmonier og en stram og stilren produktion. Bandet har her fået hjælp af produceren Flood (bl.a. Sigur Ros) og Nigel Godrich, hvilket dog har været mere bemærkelsesværdigt i markedsføringen af pladen end på resultatet".


Jyllands-posten

d. 17. Jan. 2014

By

By

Anders Houmøller Thomsen

d. 17. Jan. 2014

"Kvartetten er i sjældent udadvendt humør på den bas-boblende og beatklaskende "Disco/ Very" og flirter med sangbar drømmepop i "Love Is To Die". Men det er mere drøm end pop, for Warpaints kompositioner er spinkle og gennemsigtige, så søvngænger-charmen skal fastholde lytteren. De abstrakt dunkle tekster bidrager dog yderligere til, at for meget af albummet fortaber sig i tågegrå, gotisk kedsomhed".


Jyllands-posten

d. 17. Jan. 2014

By

By

Anders Houmøller Thomsen

d. 17. Jan. 2014

"Kvartetten er i sjældent udadvendt humør på den bas-boblende og beatklaskende "Disco/ Very" og flirter med sangbar drømmepop i "Love Is To Die". Men det er mere drøm end pop, for Warpaints kompositioner er spinkle og gennemsigtige, så søvngænger-charmen skal fastholde lytteren. De abstrakt dunkle tekster bidrager dog yderligere til, at for meget af albummet fortaber sig i tågegrå, gotisk kedsomhed".


Information

d. 20. Jan. 2014

By

By

Anna Ullman

d. 20. Jan. 2014

"Vi er i samme luftlag som Cocteau Twins og de tidligste udgivelser fra drømmepopbandet Lush, ligesom Radiohead-referencerne ligger lige til højrebenet - måske fordi vi ved, at Nigel Goodrich har produceret. Og de døsige teksturer fungerer fint på den triprockede »Biggy«, hvis slæbende beat tager over som hikke efter et sukkerchok. Det æteriske og substansløse behøver med andre ord ikke at være noget dårligt. Men det er forståeligt, hvis man to tredjedele inde griber sig selv i at tænke, at Enya dog i det mindste havde fængende melodier".


Information

d. 20. Jan. 2014

By

By

Anna Ullman

d. 20. Jan. 2014

"Vi er i samme luftlag som Cocteau Twins og de tidligste udgivelser fra drømmepopbandet Lush, ligesom Radiohead-referencerne ligger lige til højrebenet - måske fordi vi ved, at Nigel Goodrich har produceret. Og de døsige teksturer fungerer fint på den triprockede »Biggy«, hvis slæbende beat tager over som hikke efter et sukkerchok. Det æteriske og substansløse behøver med andre ord ikke at være noget dårligt. Men det er forståeligt, hvis man to tredjedele inde griber sig selv i at tænke, at Enya dog i det mindste havde fængende melodier".