Film / fiktion / tv-serier

Westworld

Sæson 1, e1


Beskrivelse


I en ikke så fjern fremtid tjekker man ind på forlystelsesparken "Westworld", hvor rige mennesker kan prøve at leve i det vilde vesten. Her kan de hore, drikke og myrde løs, uden omkostninger. Men så begynder teknikken, robotterne, at udvikle sig.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 2017

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 1. dec. 2017

Tv-serie hybrid mellem science fiction og western. I en ikke så fjern fremtid kan rige mennesker opleve den ultimative forlystelsespark, hvor de kan leve, skyde og hore som cowboys i det vilde vesten.

Westworld er en forlystelsespark for meget rige mennesker. Firmaet bag har genskabt det vilde vesten befolket af værter, robotter, der ikke ved, at de er robotter (deres "liv" genstartes hver dag i en evig cyklus). Her kan de rige mennesker så hore, drikke og dræbe, de kan leve deres vildeste fantasier ud. Men nogle af robotterne begynder at opføre sig mærkeligt, begynder at udvise noget der minder om hukommelse. Måske lurer et oprør? Og hvad er det, der gør os til mennesker? Baseret på Michael Crichtons klassiker "Westworld" fra 1973. Første sæson afsluttes med en vild cliffhanger og anden sæson er på vej.

"Westworld" er en modig og veludført tv-serie. Dialogerne er gode, effekterne er i top og der berøres mange store tematikker om det at være menneske og om noget af det, der måske venter vores race i fremtiden. Hybriden mellem western og science fiction fungerer fremragende og ideen med parken er gennemført og uhyggelig med hele mekanikken der kører bag kulisserne: Kulisser der er meget virkelighedstro.

I tre meget forskellige film som The islandThe Truman showThe cabin in the woods, The Truman show og The cabin in the woods er der en lignende leg med virkelighedsopfattelsen og hvad der er ægte og hvad der er kulisserI tre meget forskellige film som The island, og The cabin in the woods er der en lignende leg med virkelighedsopfattelsen og hvad der er ægte og hvad der er kulisserI tre meget forskellige film som The island, The Truman show og er der en lignende leg med virkelighedsopfattelsen og hvad der er ægte og hvad der er kulisser.