Bøger / faglitteratur

Wien : kultur og historie


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. aug. 2011

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 3. aug. 2011

Meget relevant bog til folkebibliotekets historie- og kunstinteresserede, som gerne forbereder sig inden en sviptur til de europæiske hovedstæder. Ellers er bogen også tænkt som en undervisningsbog på gymnasieniveau i forbindelse med studiebesøg.

Wiens historie gennemgås kronologisk i den overskuelige og velillustrerede bog. Samtidigt fremtrækkes en række temaer om kunst og kultur, der ses i sammenhæng med de historiske begivenheder. Særlig fokus er der på arkitekturen og dens stilretninger, paladser og monumenter. Der fortælles også om Wiens betydning for musik og billedkunst, især i den modernistiske periode, men den særlige undergangsstemning, der kan fornemmes i fx Mahlers musik og hos Stefan Zweig og Robert Musil, antydes desværre kun. Prisværdig er dog gennemgangen af de kunstneriske retninger i Wien efter den 2. verdenskrig, hvor fx arkitekterne i Coop Himmelblau og Zaha Hadid beskrives. Bagerst en oversigt med adresser og hjemmesider på til de pragtbygninger og museer, der er nævnt i teksten - men hvor er litteraturlisten mon henne? Det er en ubegribelig mangel i en ellers god bog.

Som undervisningsmateriale kan den bruges sammen med Jens Brinckers Wien fra 1993 og Lundorfs Wien um 1900 fra 1992. Som rejseforberedelse er bogen i stil med fx Jan Bo Hansens bog Guide til Berlin fra 1998.

Fin og veltilrettelagt bog, der kan anbefales som supplerende rejselitteratur om Wien til historie- og kunstinteresserede.


Gymnasieskolen

2012, nr. 3

af

af

Mette Hermann

2012, nr. 3


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 191 (2011)

af

af

Kai Verner Nielsen

Nr. 191 (2011)