Yakari hos bæverne

I de to første tegneseriealbum om Yakari virkede det ikke forkert, at hovedpersonen kunne tale med dyrene. Inspireret af folkeeventyrene benyttede Derib og Job dette urealistiske element tilat berette om indianernes liv i pagt med naturen. Selvom dyrene kunne tale, var de ikke menneskeliggjort. De opførte sig naturligt. Det kan ikke siges om bæverne i dette album. - Yakari træffer engruppe bævere, som er ved at bygge dæmning og hytter, og går dem til hånde, hvor der er behov for det. Han må også ud på en kortvarig, farefuld færd for at finde en forsvunden bæverunge. Der erikke meget kød på historien eller mening med løjerne, som mest er et påskud for at præsentere aktørerne i dejlige naturscenerier og morsomme situationer. - Billedstilen er Deribs sædvanlige, dvs.veldisponeret skiften mellem store og små billeder, panoramaer og nærbilleder - ofte stærkt visualiseret handling - et minimum af tekst. Farvelægningen er harmonisk, personerne lidt sødladne (doger bæverne herligedyrekarikaturer) uden at det skæmmer. - En charmerende og yderst morsom bagatel for de 7-12 årige - lettere tilgængelig end de to foregående!.

Read the full assessment

Tredie tegneseriealbum om den lille Sioux-indianerdreng og hans hest lille Torden. I denne historie træffer de bæverne, som er skildret individuelt med menneskelige egenskaber (den hidsigearbejdsleder, den store billedskærerkunstner, den yndige bæverfrue, der ikke selv kan klare farerne og endelig den uartige bæverdreng, der da også til sidst får en endefuld - uden forklaring!)Yakari kan jo som ene af alle indianerne tale med skovens dyr, og bæverne fortæller ham om deres arbejde. Nogen særlig detaljeret biologisk forklaring på bævernes levevis får vi dog ikke. Yakari oglille Torden optræder i de traditionelle helteroller, redder fru bæver fra en bjørn og frelser den lille bæverdreng, da han er kommet på afveje under et farligt vandfald. I de sidste sekvenser harYakari inviteret indianerpigen Regnbue med. Så er der jo også en til at se imponeret og ængstelig ud. Billederne er gode, selv om der ikke er de smukke naturpanoramaer, der kendes fra BuddyLongway. Teksten er kortsattet,mange episoder helt tekstløse, så hæftet kan forstås af selv små tegneserielæsere.

Read the full assessment