UG - et geni fra stenalderen

Den store bogs tankeprovokerende billedfortælling tematiserer forandringens mulighed. Den fortæller om det fantasifulde barn hvis ønsker og forestillinger om ændringer afvises af erfaringsramte forældre. Men den demonstrerer også at forandring faktisk har fundet sted - at hvis børn altid gjorde som deres forældre, ville vi stadig leve i stenalderen. Historien formidles i mere end 100 farvebilleder monteret på tegneserievis i afvekslende rektangulære formater med teksten ret tæt sat i talebobler. Det er varierede og udtryksfulde billeder med de få personer som runde, dukkelignende figurer med små prikøjne i de kødfulde ansigter. Bogen henvender sig bredt, men er bedst til selvlæsning fra 3.-4. klasse, hvor både ironien og den snørklede humor med anakronismer og sammenvævning af fantasi og realiteter kan opfattes. Drengen UG lever med forældrene i en hule i en kold tid så stenet at selv dyner, bukser, fodbold og tennisketcher er af sten. Forældrene forstår slet ikke UGs fantasier om opvarmning, stegt kød, skindbukser, husdyr, huse og hjul og kender slet ikke de ord han bruger - varmere, blødere, rarere, mere fedt. På sidste billede er UG selv voksen, men fastholder håbet om at der en skønne dag vil ske ændringer til det bedre.

Read the full assessment

En billedbog i tegneserieform for de 5-8 årige.Temaet i denne fortælling om evolution er, at et geni sjældent bliver forstået i sin samtid. UG er en tænksom dreng, der sammen med sine forældre lever i en meget tidlig periode af jordens og menneskets udvikling. De er huleboere, og deres liv er primitivt. UG repræsenterer nytænkningen og kommer med forslag til en mere behagelig tilværelse, men det er svært at overbevise forældrene, især er moderen meget bagstræberisk. Da bogen slutter er den kreative UG blevet voksen, forældrene er døde og udviklingen befinder sig på samme stade. En udvikling sker ikke fra den ene dag til den næste. Som i sine tidligere titler bruger Briggs en pudsig ironisk form, når han fortæller sin historie. UG er en dreng som drenge i dag, der bruger udtryk som "fedt", hvilket støder den ældre generation. Når han og hans far drøfter hans ideer bruges ord og begreber fra nyere tidsaldre; disse uddybes i en fodnote mærket "anakronisme" uden at det dog nogen steder forklares hvad en anakronisme er. Nogle vil nok more sig over denne form for historiefortælling, selv finder jeg den for pjattet. Til gengæld er Briggs runde, udtryksfulde huleboere tegnet med farvekridt i douce toner slet ikke til at stå for.

Read the full assessment