Zerstörung

Det vil være feinschmechere, der vil kaste sig over digtene i denne lille samling.

Det er en lille og vægtig digtsamling, Stokbro Karlsen her præsenterer os for. Eller måske er der tale om ét langt digt? Der er ingen overskrifter, tegnsætning og kun få store bogstaver, der indikerer, at her begynder noget nyt. Men selve opstillingen af digtene antyder pauser mellem dem. Det er minimalistiske digte med korte strofer, hvor alt ekstra fyld synes skrællet af. Et enkelt digt er tilegnet Aleister Crowley: "det som er ingen/ som er uden grænse/ det er uden navn/ det er Ingenbåret/ det er som et punkt/ ikke udstrækning...". Også i andre digte undersøges grænserne for verden, sproget og tanken. Et af de længere digte er en pendant til Inger Christensens Alfabet, hvor begyndelsesbogstavet i stroferne kommer alfabetisk efter et system startende med "alt" og sluttende med "pas". Så langt bærer systemet. I andre digte leges elegant med det grafiske, og her er selve den grafiske opsætning det tvetydigt meningsbærende. Samlingen slutter med det smukke digt, som lyder: "hvidplettet rose/ sortbladet nat". Stokbro har tidligere udgivet 3 digtsamlinger, senest Fjernarkiv, 2011.

Digtene lægger sig op ad traditionen fra en digter som Inger Christensen. Også Per Højholdt kommer jeg til at tænke på.

Det er en lille samling, som måske kan være med til at genoplive systemdigtningen, og som søger tilbage til den moderne digtnings rødder. Måske er det en form for poetik.

Read the full assessment