Romanen giver et portræt af en ulykkelig dreng, hvis stærke følelse af ensomhed og utrygge familieforhold stiller ham overfor fristelsen til helt at forsvinde ind i en fantasiverden.Slutningen viser, at det er bedre at håbe på ændringer af virkeligheden fremfor at forsvinde ind i fantasien. Men historien bliver aldrig rigtigt vedkommende for de 12- 14-årige, som denfortrinsvis henvender sig til. Den er langsommeligt og uspændende fortalt med underlige skift mellem omstændelige beskrivelser af ubetydeligheder og så andre steder forvirrende udeladelser i sted-og personbeskrivelse, der ikke opvejes af et dialogrigt sprog med drømmelignende sekvenser, der nok forsøger at vise nutidsbørns sprog, men som virker lidt primitivt og usikkert i sammenhængen.Portrættet bliver således diffust, og først på de sidste 25 sider får familien omkring drengen en smule form, og der kommer nogen troværdighed over hændelserne. 12-årige Zip har slet ingenkammerater, og samtidig er hans mor på vej ind ien depression. Han lejer et computerspil og oplever, at han kan forsvinde helt ind i spillets verden, hvor han fornemmer, at hændelserne belyserhans virkelighed. Spillets hovedperson viser ham, at det er bedre at vælge realiteterne fremfor fantasien.