Bøger / faglitteratur til børn

Maskinkode med ZX 81


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Hans Jørgensen

d. 18. dec. 2018

Lorentzen og Nellager er to gymnasieelever, der skriver denne bog for en af markedets mindste datamater, ZX 81. Bogen er også brugbar til Lambda 8300 og til andre datamater med en Z 80mikroprocessor, tilpasninger kan dog være nødvendige. Der kræves et vist kendskab til BASIC og til almindelig programmering, men bogen går ZX 81, talsystemerne, simpel aritmetik, specielleregistre, logiske instruktioner, hop-instruktioner, sammenligningsinstruktioner, subrutiner, rotationsrutiner, registre, ROM rutiner og meget andet igennem, - alt med tekst og vist i programmer ogprogramudsnit. Til sidst nogle programeksempler, bl.a. Moon Lander og Space Invaders. Grundig indholdsfortegnelse og registre. Indholdsmæssigt og forståelsesmæssigt ligger den tæt på andre afslagsen. Instruktionerne skal øves med en ZX 81, men »læst« virker den god, velformuleret og skrevet med stor interesse og viden. Z 80 mikroprocessoren er der flere danske bøger om, men om ZX 81maskinkode har jeg kun set Baker:Mastering machine code on your ZX 81, 1981 og Machine language programming made simple for your Sinclair ZX 80 & ZX 81, 1981.



Informationer og udgaver