Historien om Baltasar og Blimunda og den forunderlige Passarola

Portugisisk litteratur er stort set ukendt for os. Her kommer nu en roman af et af de store navne idag, og den kan fuldtud måle sig med de allerbedste latinamerikanske. Bogen er lige såmærkelig og fantastisk, som titlen lader ane. Handlingen foregår i 1700-tallets Portugal og er først og fremmest historien om kærligheden mellem Baltasar, som fik sin ene hånd skudt af i krigen ogden smukke og synske Blimunda, en kærlighed der trodser alt, inkvisition og undertrykkelse. Men det er også en bog om, hvordan disse to fattige mennesker er med til at spille en rolle i historien,byggeriet af et berømt kloster, som ligger der den dag i dag, og venskabet med en kættersk pater, hvis livsdrøm, bygningen af en flyvemaskine, de hjælper med at fuldføre. Romanen vil give ethelhedsbillede, hvor alt er med, fra det høje til det lave, og han benytter sig af alskens fortælletekniske kneb for at nå sit mål. Det er en historisk roman, en social roman, men det er først ogfremmest en storslået roman omuendelig kærlighed og menneskets stræben efter det uopnåelige. Den har utrolig mange facetter, som gør den til en stor oplevelse.

Læs hele vurderingen

Et bredt anlagt romanepos, hvor handlingen er henlagt til Portugal først i 1700-tallet. Hovedpersoner er den enhåndede soldat Baltasar og hans kone, den synske Blimunda, men også munken Bartolemeu, sammen med hvem de bygger flyvemaskinen Passarola, som det på alkymistisk vis lykkes at få på vingerne. Skildret er også kongefamilien, hvis genvordigheder er anderledes end den befolkningsgruppe, hvorfra Baltasar og Blimunda rekrutteres: pøbelen, håndværkerne, folket der slider, skider, horer, fortæller historier, bliver syge og dør. Et panaromisk romanværk, hvor det er småt med handling, som nu og da er ved helt at fortabe sig i beskrivelser og retoriske dialoger, der trætter. Så alt i alt en sejg roman, som her og der lever på det tidsautentiske, ikke mindst når det gælder den religiøse kolorit, men som for mange læsere vil være en ørkenvandring, selv om det fornemmes, at bogens indbyggede langsomhed bevidst af forfatteren bruges til at skildre tidens monotoni og selvetidsbegrebets anderledeshed i oplysningstidens Portugal.

Læs hele vurderingen