Bøger / faglitteratur

Selvhjælpsgrupper i Danmark


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2003

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 13. nov. 2003

Anne Diemer er en af de personer i Danmark, der har størst erfaring med selvhjælpsgrupper både i teorien og praktikken. Gennem de sidste 12-14 år har hun været selvhjælpspraktiker og beskæftiget sig med forskning og undervisning i selvhjælpsarbejde. Hun har skrevet et utal af artikler og også tidligere fået udgivet bøger om emnet. Selvhjælpsgrupper i Danmark er tænkt som en håndbog og starthjælp til nye grupper. Den fortæller ligeledes historien om selvhjælpsgrupper, der egentlig startede med de første patientforeninger så langt tilbage som i 1890'erne. Ud over den korte historiske gennemgang fortæller hun om arbejdet i grupperne, om de spilleregler, der gælder, om værdier og metoder, hvordan man kommer i gang og meget mere. Selvhjælpsgrupper har haft stor betydning for mange, der har stået i en krisesituation og selv har ønsket at tage hånd om deres egen situation. Et andet resultat, der kan ses i forlængelse af gruppernes indsats, er hele det frivillige arbejde, der nu understøttes af offentlige midler. Spændende læsning af interesse for bl.a. de mange frivillighedsforeninger, social- og sundhedsarbejdere m.fl.