Bøger / skønlitteratur til børn

Sommetider regner det


Beskrivelse


Billedbog. Fia har en mor med masser af sjove idéer og godt humør. Nogen gange er det næsten for meget af det gode. Andre gange mister mor helt humøret og må blive liggende i sin seng.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Bo Knudsen

2008

Charmerende og farvestrålende billedbog for børn, især piger, fra ca. 4 år. Til almindelig fornøjelseslæsning, men også til snak om pinlige forældre og psykiske lidelser.

Det der kunne have været en tør brugsbog om at have en forælder med en psykisk lidelse er blevet til en fin billedbog for alle. Emnet er nemlig grebet an på en så let og almengyldig måde, at det ikke tynger historien. Teksten er kort og mundret. Ill. er i klare akvarelfarver og løs streg. Og så er der brugt servietmønstre som effekt flere steder. Fia på 6 år har en mor med mange ideer og godt humør. Nogle gange forsvinder humøret, og så må moren blive i sengen, og en gang måtte hun på sygehus. Uden at ordet "depression" nævnes, får vi et indblik i den lille familie, både når tingene går godt, og når Fia er nødt til at være en del hos veninden.

Ill. er typiske for den svenske illustrator, men løsere i stegen og mindre naturalistiske end i fx Blåbærbanden på skattejagt (2006/32). Pinlige forældre optræder i andre billedbøger, men bøger om psykiske lidelser er der ikke mange af. Udpræget brugsbog er fx Er det min skyld mor græder? (2005/01). Mor er psykisk syg (2006/38) er for de lidt ældre.

Fin billedbog, hvor problemerne nok er i fokus, men heldigvis ikke dominerer så meget, at historien forsvinder. Bogen kan fint læses af alle. Især piger pga. pigemiljø og pigefarver.



Informationer og udgaver