Fem beboere i huset Umami, centralt i Mexico City, fortæller om deres liv i årene 2000-2004. En skøn, livsbekræftende fortælling om familieliv og smerte til læsere af romaner om det stille hverdagsdrama.
Huset består af fem lejligheder opkaldt efter smagene. Den 12-årige gammelkloge Ana og hendes 5-årige søster Luz, der drukner, bor i Salt med deres amerikanske mor og mexicanske far, begge musikere med musikskolen i Sød. I Bitter bor den unge, anorektiske kunstner Marina, der passer børnene mod at få engelskundervisning. I Sur bor Anas veninde Pina alene med sin far, og i Umami bor husets ejer Alfonso, der er fødevareantropolog på orlov efter hustruens død. Romanen er opbygget, så hver person fortæller fra et årstal fire gange. Det er mexicanske Laia Jufresas (f.1983) debutroman.
Med en elegant komposition, sprogligt overskud og varm humor er her alt, hvad der udgør en god roman. At være i sorg, ikke at blive mor eller at savne sin mor er de alvorlige temaer, men også tosprogethed og det akademiske liv er temaer. Der leges med ord, farver og madbilleder, og det virker godt og sjovt i denne danske oversættelse. God til læsekredse. Forsiden er sjov, men signalerer misvisende, at det er smal litteratur.
Den omsorgsfulde stil minder om Auður Ava Ólafsdóttir ArDe vildfarne børns arkiv, men romanen er også umiskendelig mexicansk. Valeria Luiselli er en anden ung mexicansk forfatter, der i De vildfarne børns arkiv også fortæller om et krakeleret familielivDen omsorgsfulde stil minder om Auður Ava Ólafsdóttir Ar, men romanen er også umiskendelig mexicansk. Valeria Luiselli er en anden ung mexicansk forfatter, der i også fortæller om et krakeleret familieliv.