Absurd-humoristisk debutroman om lakridspiber, depression og værdig død. Fortælleren Kuno skal skrive en selvbiografi for den døende Kuno, som imidlertid ikke ønsker at medvirke. Hvad skal han så? Læsning for et nysgerrigt ungt publikum.
Kuno flytter til en campingplads på Ringkøbingegnen. Han skal som ghostwriter skrive en døende mands selvbiografi. Manden hedder også Kuno og vil ikke medvirke i processen. Den unge Kuno opholder sig derfor mest på det lokale fiskerimuseum, hvor han forsøger at bekæmpe sin egen skyldfølelse over at have ydet aktiv dødshjælp. Men selv ikke et overforbrug af lakridspiber hjælper. Den ældre mands barnebarn opsøger ham, og da hun også har haft udfordringer med død, møder de forståelse hos hinanden. Forfatteren er født 1988, kandidat i litt.historie og det er hans debutroman.
Sort syret humor krydrer denne studentikose drengerøvsroman med et alvorligt emne. Retten til selv at bestemme, hvornår man vil dø - for egen hånd eller med hjælp. Der er litterære referencer i teksten, som leger med både form og fortællerteknik. Selve titlen rummer et par nøgler, der kan åbne romanen: referencen til eksistensromanen Hvis dette er et menneske og Magrittes absurde pibe-maleri. En ambitiøs roman med et godt sprog, men den desperate selvironi kommer til at lægge distance til personerne.
Romaner om dødshjælp, der dog vinkles anderledes: Sidste akterSøster og SøsterRomaner om dødshjælp, der dog vinkles anderledes: Sidste akter og .